Gratis simulationsprogram skal åbne offshore verden for flere

Danske Lautec lancerer nyt, gratis simulationsprogram til offshore opgaver. Programmet skal hjælpe både virksomheder, studerende, NGO'er og myndigheder.

Den danske offshore konsulentvirksomhed Lautec har lanceret et nyt simulationsprogram Esox, som kan bruges til at opsætte og analysere offshore operationer. 

Med det nye program vil det være muligt at analysere, hvor længe en række opgaver komemr til at tage, hvornår på året det vil være bedst at udskifte vindmøllevinger og sammenligne vindmøllesites verden over. 

Esox vil blive lanceret som et gratis program, og skal hjælpe hele branchen såvæl som studerende og offentligheden.  

- Esox er gratis, let og brugervenligt. Værktøjet er designet til, at det let kan blive kopiret og delt med et mål om at øge gennemnsigtigheden for alle interessenter, siger Guillermo Esteban, projektleder for Esox. 

Det er både i offentlighedens og Lautecs egen interesse i at lade det nye program være frit tilgængeligt.  

- Vores succes og kampen mod klimaforandringer afhænger af prisen på offshore vind. Vi tror på, at Esox kan hjælpe ved at presse udgifterne ned ved at give en bedre forståelse af offshore operationer i eksisterende og nye markeder, siger Henrik Søgaard Iversen, partner ved Lautec. 

Lautec vil stadig have en særlig Esox+ til rådighed til særligt komplicerede opgaver og deres egen rådgivning. 

esl

 

Nyhedsbrev