Vindenergi skal lagres i underjordiske vandballoner

Et nyt testanlæg skal lagre overskudsenergi fra vindkraft ved hjælp af 'Pumped Hydro Storage' under jorden i et forskningsprojekt mellem blandt andre Aarhus Universitet, Vestas, European Energy og AquaNamic.
27. JUL 2020 14.07

Et nyt forskningsprojekt mellem blandt andre Aarhus Universitet, Vestas, European Energy og AquaNamic skal undersøge potentialet i 'Pumped Hydro Storage' (PHS) under jorden. 

Derfor vil man nu bygge et 100 kvm testanlæg, hvor grøn overskudsenergi skal lagres i 10 hektar store vandballoner. Her vil man bruge overskudsenergi fra eksempelvis vindkraft til at pumpe vand tilbage i de store vandballoner, som så kan blive frigjort til at løbe ned gennem en vandturbine, når der er brug for den lagrede energi. 

- Der er et kæmpe behov for lagringsteknologier, når vi bevæger os ind i en fremtid med mere og mere vedvarende energi, og allerede i dag oplever vi, hvordan vi er nødt til at forære energi væk, fordi vi endnu ikke kan lagre den optimalt, siger ingeniørdocent Kenny Sørensen, som leder projektet fra Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet.

På grund af Danmarks flade geografi og mangel på højtliggende bjergsøer, hvor man ellers kan pumpe vandet op i, vil man anlægge en stor jordhøj, hvor den store vandballon altså kan være i. 

- Vi skal nu i gang med at analysere, designe og teste udvalgte kritiske teknologier relateret til membranen og til konstruktionen af den ’bevægelige bakke’, der skal udgøre den landskabelige del af batteriet, fortæller Kenny Sørensen.

Ballon begravet under 25 meter jord

Slutprojektet sigter efter en ballon på 330 x 330 meter begravet under op til 25 meter jord, som bliver løftet op til 14 meters højde, når ballonen fyldes op. På den måde kan der lagres 230 MWh. Det er endnu usikkert, hvor testanlægget kan opføres. 

Projektet udvikles i samarbejdet mellem AquaNamic, Solmax, PlanEnergi, Vestas, European Energy, AquaEnergy og Aarhus Universitet. Teknologien er udviklet af AquaNamic, og siden 2018 har Aarhus Universitet bidraget med verifikation og videreudvikling.

Projektet har modtaget 4,9 mio. kr. i støtte fra det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP. 

esl