Jysk Bank når klimamål med vindmøllekøb

Jyske Bank køber en 4,2 MW-vindmølle på Hirtshals Havn og bankens elforbrug bliver dermed CO2-neutralt et år før tid.
1. JUL 2020 12.21

Jyske Bank har en målsætning om at blive CO2-neutral i 2021 gennem egen vedvarende energiproduktion. Den målsætning når Jyske Bank allerede i år, efter banken hat købt en Vestas V136-vindmølle på Hirtshals Havn.

- I Jyske Bank vil vi gerne tage vores egen medicin i forhold til det, vi anbefaler vores kunder at gøre. Der er stor fokus på klimaforandringer, og vi har købt en vindmølle, fordi vi gerne vil være med til at reducere CO2-udledningen. For os er det en nulforretning, men det er vi faktisk godt tilfredse med. Hvis man kan bidrage til den grønne omstilling uden udgifter, er det da fornuftigt, siger Anders Dam, ordførende direktør. 

Vindmøllen på 4,2 MW er en af fire vindmøller på Hirtshals Havn, som i december sidste år op opført som landets første vindmøllepark uden statsstøtte. Heraf var en vindmølle allerede solgt i andele til 360 private småinvestorer.

- Vi er meget tilfredse med nu at have solgt en mølle til Jyske Bank. Der er tale om en af de allerede reserverede møller, som vi sælger, og vi får således tilført midler til yderligere udvikling af havnen også på den korte bane. Aftalen med Jyske Bank er, at vi kan købe møllen tilbage til nedskrevet pris, når og hvis nye virksomheder vil etablere sig på havnen og gøre brug af den grønne strøm. På den måde får vi en optimal løsning også i relation til en bæredygtig lokal erhvervsudvikling, forklarer bestyrelsesformand i Hirtshals Havnefond, Jens Peter Lunden.

esl