DK Vindkraft

Semco Maritime åbner afdeling i Polen

KORT NYT7. JUN 2021 14.43

Selvom den grønne omstilling langt fra er ligeså langt fremme i Polen, som den er i Danmark, så er omstillingen ikke desto mindre i fuld gang. Polen skal være mindre afhængig af kul, og til at gøre energiproduktionen grønnere satser Polen blandt andet på havvind. Det skal danske Semco Maritime være med til at realisere. 

Således åbner Semco Maritime nu et nyt kontor i Polen, hvorfra man skal hjælpe den grønne omstilling og 8 GW havvind på vej. Kontoret kommer til at ligge i Gdynia, et par kilometer nord for Gdansk, og skal have 15-20 ansatte oplyser Semco Maritime i en pressemeddelelse. Semco Maritime har i en årrække arbejdet sammen med Electro Team Partners (ETP), som skal stå for rekrutering og administration af de kommende medarbejdere. 

- Efterspørgslen efter vores kompetencer og højtkvalificerede medarbejdere med erfaring indenfor vedvarende energiprojekter er stigende disse år, og vi styrker vores tilbud til vores kunder med etableringen af en stærk organisation i Polen, hvor energibranchen er i stærk udvikling, siger Jacob Øbo Sørensen, Senior Vice President, Renewables, Semco Maritime. 

esl

https://www.dkvindkraft.dkartikel/semco-maritime-aabner-afdeling-i-polen