DK Vindkraft

MHI Vestas får 350 MW ordre i Taiwan, men tilladelse kan glippe

KORT NYT27. AUG 2020 13.02

MHI Vestas er blevet valgt til at levere vindmøller til tyske WPD's kommende Guanyin-projekt i Taiwan. Her skal MHI Vestas levere 36 stk. V164-vindmøller, oplyser WPD i en pressemeddelelse.   

Vindmølletårnene skal produceres lokalt af CS Wind Taiwan, som MHI Vestas tidligere har indgået aftaler med vedrørende produktionen af tårnene til Changfang fase 1 og 2, Xidao og Zhong Neng. 

Lokale nyheder melder dog om, at WPD's tilladelse til at opføre havvindmølleparken ud for kysten ved Taoyuan i Taiwan er kommet i problemer, skriver Riviera. Her forlyder det, at tilladelsen er blevet trukket tilbage af hensyn til flysikkerhed. WPD har ikke kunne bekræfte at der skulle være nogen problemer med tilladelsen. 

esl

https://www.dkvindkraft.dkartikel/mhi-vestas-faar-350-mw-ordre-i-taiwan-men-tilladelse-kan-glippe